1. Vælg en certificeringsorganisation: Find en anerkendt dykkerorganisation som PADI, NAUI eller SSI. Disse organisationer tilbyder kurser og certificeringer på forskellige niveauer.
2. Vælg din certificeringsniveau: Start med et begynderniveau som Open Water Diver. Dette niveau giver dig grundlæggende dykkerteknikker og viden.
3. Tilmeld dig et kursus: Find en dykkerskole eller -center, der tilbyder det valgte kursus. Kurset inkluderer normalt undervisning, pooltræning og åbenvandsdyk.
4. Gennemfør teori og pooltræning: Lær teoretisk viden om dykning, udstyr, sikkerhedsprocedurer og trykudligning. Øv dykkerteknikker i en pool eller lignende kontrolleret miljø.
5. Udfør åbenvandsdyk: Dyk i åbent vand under vejledning af en instruktør. Udfør dykkene, der er nødvendige for certificeringen, og demonstrer de lærte færdigheder.
6. Bestå eksamen: Gennemfør en teoretisk eksamen for at vise din forståelse af dykkerkoncepter.
7. Modtag dit certifikat: Når du har gennemført alle krav, modtager du dit dykkercertifikat. Dette giver dig ret til at dykke inden for de grænser og dybder, der er specificeret for det pågældende certificeringsniveau.

Her får du dykker kurser i Danmark:

Aalborg: Prodive. (PADI) Du finder dem lige her: Link til Prodive

(Prodive har bl.a et begynderkursus til 4250,-)

Aarhus: Dykker-butikken. (SSI) Du finder dem lige her: Link til Dykker-butikken

Fyn: Diving2000. (PADI) Du finder en oversigt lige her: Link til Diving2000

(Diving2000 har flere forskellige muligheder. Bl.a weekend kurser, 3-dages og 4-dages begynder kurser mm.)

København: Kingfish. (PADI) Du finder dem lige her: Link til Kingfish

Se en kort intro fra Diving2000 nedenfor:

PADI OWD (Open Water Diver)

PADI Open Water Diver er den mest almindelige kursuslinie, både i Danmark og resten af verden. Fordelen ved et PADI certificat, er, at du kan bruge det over hele verden.

Det er den indledende dykkercertificering, der åbner døren til den spændende verden af undervandsoplevelser. Denne certificering er en internationalt anerkendt standard, der giver dig mulighed for at dykke ned til 18 meter sammen med en dykkermakker.

Kurset kombinerer teoretisk viden med praktiske dykkerfærdigheder, og det lærer dig grundlæggende dykkerfærdigheder, trykudligning, sikkerhedsprocedurer og mere. PADI OWD-kurset er et fantastisk springbræt til at udforske havets dybder og skaber en solid platform for din dykkerrejse.

Her ser du en oversigt over hele PADI programmet:

Husk, at dykkercertificeringen giver dig adgang til at udforske undervandsverdenen sikkert og ansvarligt. Det er en god idé at fortsætte med videreuddannelse for at udvide dine færdigheder og dybdegående viden om dykning.

SSI (Scuba Schools International) OWD

Hvad er forskellen mellem en våddragt og en tørdragt?

Forskellen mellem en våddragt og en tørdragt ligger primært i deres design og funktion:

Våddragt:

En våddragt er lavet af neoprenmateriale, der tillader en lille mængde vand at trænge ind mellem kroppen og dragten.
Den vandmængde, der trænger ind, opvarmes af kroppen og skaber en isolerende barriere, der hjælper med at holde dykkeren varm.
Våddragter giver begrænset beskyttelse mod vandets temperatur, hvilket gør dem mere egnede til varme eller tempererede farvande.
De bruges typisk i områder med moderat vandtemperatur og giver en vis bevægelsesfrihed.
Våddragter kræver ofte mindre tilbehør og er mere overkommelige i pris end tørdragter.

Du finder din våddragt her: Link til Våddragter

Eller her: Link til Våddragter

Tørdragt:

En tørdragt er konstrueret med fuldstændig vandtæt materiale og tætte lukninger, der forhindrer vand i at komme ind.
Luft eller en isolerende beklædning indeni tørdragten opretholder kropsvarmen og beskytter dykkeren mod den kolde vandtemperatur.
Tørdragter er ideelle til dykning i koldt vand, især når vandtemperaturen er meget lav.
De giver mere isolation og beskyttelse mod elementerne, men kan begrænse dykkerens bevægelsesfrihed sammenlignet med våddragter.
Tørdragter kræver mere udstyr som underbeklædning, hætte og handsker og kan være dyrere end våddragter.
Valget mellem en våddragt og en tørdragt afhænger af dykkerens præferencer, det område, hvor dykningen finder sted, og vandtemperaturen.

Du finder din tørdragt her: Link til Tørdragter

Eller her: Link til Tørdragter

Hvad er trykudligning, og hvorfor er det vigtigt under dykning?

Trykudligning er en vigtig teknik inden for dykning, der bruges til at balancere de indre og ydre trykforhold, når en dykker bevæger sig ned i dybet eller stiger op til overfladen. Dykning involverer ændringer i vandtrykket, da trykket øges med dybden og mindskes ved opstigning.

Når dykkeren dykker ned i vandet, øges det omgivende vandtryk gradvist. Dette kan påvirke luftlommer i kroppen, såsom ørerne og bihulerne. Hvis disse luftlommer ikke udlignes med det omgivende vandtryk, kan der opstå ubehag og endda skader, som for eksempel barotrauma.

For at undgå dette ubehag og mulige skader skal dykkere udføre trykudligning. Dette gøres ved at åbne Eustachian-rørene i ørerne og bihulerne for at lade luftstrømme ind eller ud og dermed balancere trykket. Dykkere kan udføre denne teknik ved at lave synkebevægelser, tygge tyggegummi eller ved at bruge næseklips og blæse forsigtigt gennem næsen.

Trykudligning er vigtig, da det ikke kun forhindrer ubehag og skader, men også opretholder høre- og balancefunktionerne i ørerne og beskytter mod skader på bihulerne. Manglende trykudligning kan føre til smertefulde øreproblemer, såsom barotrauma, og kan i værste fald føre til alvorlige skader.

Sammenfattende er trykudligning afgørende for at sikre en behagelig og sikker dykkeoplevelse ved at balancere de indre og ydre trykforhold og opretholde kroppens funktioner under vandet.

Hvad er de grundlæggende trin til en sikker nedstigning og opstigning?

Sikker nedstigning og opstigning er afgørende faser under dykning for at undgå ubehag, skader og dykkersyge. Her er de grundlæggende trin til en sikker nedstigning og opstigning:

Nedstigning:

Forberedelse: Kontrollér at dit udstyr er korrekt monteret og funktionelt, og at du føler dig komfortabel.

Vejrtrækning: Tag langsomme og dybe vejrtrækninger for at slappe af og mindske luft i lungerne.

Trykudligning: Start med at trykudligne dine ører ved at synke langsomt og forsigtigt eller bruge metoder som at puste gennem næsen eller trykke næsen sammen og puste.

Vægtjustering: Sørg for, at du er korrekt afbalanceret og vægtet, så du nemt kan dykke uden at synke for hurtigt eller flyde opad.

Opstigning:

Kontrol af luftforbrug: Overvåg din luftforsyning regelmæssigt for at sikre, at du altid har tilstrækkelig luft til en sikker opstigning.

Sikkerhedsstop undervejs: Ved dybere dyk, foretag regelmæssige sikkerhedsstop på 3-5 minutter på vej op for at reducere risikoen for dykkersyge.

Opstigningshastighed: Stig langsomt og kontrolleret med en hastighed på omkring 9-10 meter pr. minut for at undgå trykrelaterede skader.

Øretrykudligning: Fortsæt med at trykudligne dine ører regelmæssigt, især når du nærmer dig overfladen.

Sikkerhedsstoppet ved overfladen: Når du når overfladen, hold et sikkerhedsstop i 3-5 minutter for at give overskydende nitrogen tid til at diffundere ud af kroppen.

Husk altid at følge dykkerinstruktionerne, dykketabeller eller dykkercomputere, og hold dig inden for din certificerede dybde og tidsgrænser for at sikre en sikker og behagelig dykning.

Hvordan fungerer dykkerbuddysystemet, og hvorfor er det nødvendigt?

Dykkerbuddysystemet (Buddy betyder “Makker” på Engelsk) er en essentiel praksis inden for dykning, hvor to eller flere dykkere arbejder sammen som et team under vandet. Dette system indebærer, at dykkerne følges med hinanden, samarbejder og er ansvarlige for hinandens sikkerhed. Her er hvordan dykkerbuddysystemet fungerer og hvorfor det er nødvendigt:

Sådan virker dykkerbuddysystemet:

Forberedelse: Før dykket tildeles du en dykkerbuddy, (Dykkermakker) og I koordinerer jeres dykketid, dybde og planlagte rute inden dykket begynder.

Sammenhold: Dykkerbuddies forbliver tæt sammen gennem hele dykket og følger den aftalte rute og dybdeprofil.

Kommunikation: Konstant visuel kontakt og håndtegn bruges til kommunikation. Dette inkluderer at vise OK-tegnet, at pege på noget interessant eller at angive behov for hjælp.

Deling af udstyr: Buddies deler normalt udstyr som ekstra luftkilder og dykkercomputerdata for at være opmærksomme på deres respektive tidsgrænser osv.

Nødprocedurer: Buddies træner nødprocedurer som deling af luft og nødopstigning, hvis en dykker oplever uventede problemer.

Hvorfor er dykkerbuddysystemet nødvendigt:

Sikkerhed: Dykkerbuddysystemet øger sikkerheden betydeligt, da det betyder, at der altid er en person til stede til at hjælpe i tilfælde af nødsituationer eller problemer.

Overvågning: Din buddy kan hjælpe med at overvåge din dybde, luftforbrug og generelle tilstand, og du kan gøre det samme for dem.

Nødassistance: I tilfælde af nødsituationer, som at løbe tør for luft, udstyrsfejl eller lignende, kan din buddy hjælpe og dele sin luft.

Social oplevelse: Dykning er mere fornøjelig, når du deler oplevelsen med en partner, og du kan dele opdagelser og oplevelser med hinanden.

Dykkerbuddysystemet reducerer risikoen for farlige situationer og forbedrer dykkeroplevelsen som helhed. Det skaber også et ansvarligt og samarbejdende dykkermiljø, der prioriterer sikkerhed og hjælp til hinanden under vandet.

Hvordan vælger jeg det rette dykkersted for mit erfaringsniveau?

At vælge det rette dykkersted i forhold til dit erfaringsniveau er afgørende for at sikre en sikker og fornøjelig dykkeroplevelse. Her er nogle trin til at hjælpe dig med at vælge det passende dykkersted:

Evaluér dit erfaringsniveau: Vurder realistisk, hvor erfaren du er som dykker. Er du nybegynder, avanceret eller ekspert? Dette vil påvirke det niveau af udfordring og kompleksitet, du kan håndtere.

Undersøg dykkersteder: Gennemgå dykkersteder i området eller destinationen. Læs anmeldelser, tal med lokale dykkere og brug ressourcer som dykkerfora for at få indsigt i hvert steds karakteristika og sværhedsgrad.

Begræns dykkersteder: Identificér steder, der er kendt for at være velegnede til dit erfaringsniveau. Mange dykkersteder tilbyder forskellige zoner, der passer til både begyndere og erfarne dykkere.

Konsulter dykkeroperatører: Kontakt lokale dykkeroperatører eller dykkercentre for rådgivning. De har erfaring med at tilpasse dykkersteder til forskellige niveauer og kan give dig anbefalinger.

Vurder omgivelserne: Overvej faktorer som dybde, strømme, bølger og sigtbarhed på dykkerstedet. Nybegyndere bør normalt vælge steder med roligt vand og god sigtbarhed.

Få uddannelse: Hvis du ønsker at udforske mere udfordrende dykkersteder, kan det være en god idé at tage specialkurser eller få træning i de relevante teknikker og færdigheder.

Respekter dine grænser: Vær ærlig omkring dine evner og grænser. Vælg ikke et dykkersted, der er for avanceret, da det kan bringe din sikkerhed i fare.

Start forsigtigt: Selvom du er erfaren, er det en god ide at starte forsigtigt på et nyt dykkersted. Lær stedets karakteristika og lokale forhold før du går i gang.

Rejs med erfarne dykkere: Hvis du beslutter dig for et mere udfordrende dykkersted, så sørg for at rejse med erfarne dykkere eller en dykkerguide, der kender stedet godt.

Forberedelse er nøglen: Uanset dit erfaringsniveau er det vigtigt at forberede dig ordentligt inden dykket. Kend dine færdigheder, tjek udstyr og følg sikkerhedsprocedurer.

Ved at følge disse trin kan du vælge det rette dykkersted, der passer til dit erfaringsniveau og hjælper dig med at få en sikker, fornøjelig og mindeværdig dykkeroplevelse.

Hvordan kan jeg bidrage til bæredygtig dykning og miljøbeskyttelse?

Vi som dykkere føler et ekstra ansvar over for naturen. Og det ligger naturligt til os, at vi ønsker at passe på den. Vi ønsker naturligvis at bevare undervandsskønheden og økosystemerne for fremtidige generationer af dykkere.

Her er 10 gode råd til måder, du kan hjælpe med at beskytte miljøet som dykker:

1. Dykkeradfærd: Følg dykkeregler og -etikette for at undgå at forstyrre marine liv eller beskadige koraller og havbund. Undgå at røre, samle eller påvirke undervandslivet.
2. Korrekt affaldshåndtering: Tag alt dit affald med dig, inklusive plastik, fiskekroge og andet udstyr. Deltag i strandrensninger og bidrag til at fjerne affald fra undervandsområder.
3. Miljøvenlige produkter: Brug miljøvenligt dykkerudstyr og undgå produkter, der indeholder farlige kemikalier. Vælg blyfrit bly, biologisk nedbrydelige solcremer og genanvendelige materialer.
4. Undervandsindsamlinger: Deltag i indsamlingsprojekter, hvor du kan hjælpe med at fjerne skrald og spøgelsesfiskeredskaber fra havet. Disse aktiviteter kan gøre en stor forskel.
5. Undervandsbevidsthed: Del din viden om miljøet med andre dykkere og undervandsentusiaster. Opfordr til respekt for undervandsskønheden og vigtigheden af at bevare det.
6. Støt beskyttede områder: Dyk kun i autoriserede områder og følg alle beskyttelsesregler. Bidrag til bevarelsen af marine beskyttelsesområder gennem donationer eller frivilligt arbejde.
7. Fotografer med omhu: Tag billeder uden at forstyrre dyrelivet eller ødelægge koraller. Undgå at berøre eller forfølge undervandslivet for at opnå det perfekte billede.
8. Valg af dykkeroperatør: Vælg dykkercentre og operatører, der fremmer bæredygtighed og respekt for miljøet. Spørg om deres miljøinitiativer, før du booker en dykkerudflugt.
9. Deltag i bevarelsesorganisationer: Støt lokale og internationale organisationer, der arbejder for at bevare havmiljøet. Bidrag med tid eller penge til projekter, der fremmer bæredygtig dykning.
10. Miljøundervisning: Del din passion for bæredygtig dykning med andre. Vær en ambassadør for miljøbeskyttelse og opmuntr andre til at tage ansvar for at bevare vores verdenshav.

Ved at tage disse skridt kan du spille en aktiv rolle i at beskytte det marine miljø og fremme bæredygtig dykning. Dit engagement kan bidrage til at bevare de smukke undervandsområder, du elsker at udforske, og sikre, at de forbliver intakte for kommende generationer.

Hvordan navigerer jeg under vandet og undgår at fare vild?

At navigere under vandet som dykker kræver opmærksomhed på dine omgivelser og brug af forskellige teknikker og hjælpemidler for at undgå at fare vild. Her er nogle trin og tips til at hjælpe dig med at navigere sikkert og effektivt:

Planlægning: Inden du begynder dit dyk, skal du have en klar plan for, hvor du vil dykke, og hvilken rute du vil følge. Kend dykkerstedet, dybden, strømforholdene og eventuelle markante punkter, du kan bruge som referencepunkter.

Kompasbrug: Et dykkerkompas er et vigtigt værktøj til navigation. Lær at bruge det korrekt, så du kan angive retninger og følge en bestemt kurs. Kendskab til kompasretninger som nord, syd, øst og vest er afgørende.

Referencepunkter: Identificer tydelige undervandsreferencer, såsom klipper, koraller eller vrag, som du kan bruge til at orientere dig. Hold disse referencer i tankerne, mens du dykker, og brug dem til at vurdere din position.

Tidsmærker: Hold styr på din dykkertid og brug tidspunkter som referencepunkter for din rute. Hvis du ved, hvor længe du har været på dykket, kan du estimere afstanden, du har bevæget dig.

Følg bundkonturer: Brug havbunden som guide. Følg konturerne af havbunden og bevæg dig langs revkanter eller dybe og lavvandede områder.

Dykkerbuddy kommunikation: Hold kommunikationen med din dykkermakker åben. Brug håndtegn, kompasretninger eller anden aftalt kommunikation til at informere hinanden om retning og bevægelse.

Lyset: Brug solens eller månens lys som reference. Hvis du dykker om dagen, kan sollys hjælpe med at angive retningen. Om natten kan månen eller din dykkerlygte guide dig.

Naturlige strømme: Vær opmærksom på strømmenes retning og styrke. Brug strømmene til din fordel, når du dykker, men sørg for at have nok kontrol over din bevægelse.

Husk ruten: Gennemgå din rute mentalt, mens du dykker, og husk, hvordan du kom dertil. Dette hjælper dig med at undgå forvirring, når du vender tilbage til startpunktet.

Nødprocedurer: Kendskab til nødprocedurer, som hvordan du bruger dit kompas til at vende tilbage til startstedet eller hvordan du udfører en opstigning i tilfælde af tabt navigation.

Husk, at god navigering kræver praksis og erfaring. Dykning med en erfaren dykker eller en guide kan hjælpe dig med at udvikle dine navigationsfærdigheder og føle dig mere tryg under vandet.

Hvordan forbereder man sig fysisk og mentalt til et dyk?

Forberedelse, både fysisk og mentalt, er afgørende for at nyde en sikker og behagelig dykkeoplevelse. Her er nogle trin og tips til at forberede dig til et dyk:

Fysisk forberedelse:

1. Træning: Opbyg din generelle fysik gennem regelmæssig motion. Cardio-træning som svømning, løb eller cykling kan hjælpe med at øge din udholdenhed og kondition.
2. Styrketræning: Styrketræning kan forbedre din kropsstabilitet og muskelstyrke, hvilket er vigtigt for at håndtere udstyr og navigere under vandet.
3. Åndedræt: Praktiser dyb vejrtrækning og åndedrætsøvelser for at styrke dine lunger og forbedre din åndedrætskontrol.
4. Yoga eller strækøvelser: Fleksibilitet og mobilitet er vigtige under dykning. Yoga eller regelmæssige strækøvelser kan hjælpe med at forbedre din kropsbevægelighed.

Mental forberedelse:

1. Mentalt fokus: Skab en positiv indstilling ved at visualisere et succesfuldt dyk og forestille dig at tackle eventuelle udfordringer roligt og effektivt.
2. Meditation: Prøv meditation eller afspændingsøvelser for at reducere stress og angst inden dykket. Dette kan hjælpe med at forbedre din koncentration og dit fokus.
3. Stresshåndtering: Udvikl strategier til at håndtere stressende situationer, hvis de skulle opstå under dykket. Øv dig i at bevare roen og træffe beslutninger under pres.
4. Viden og forventninger: Forstå dykket og dykkerstedet grundigt, så du ved, hvad du kan forvente. Forbered dig mentalt på vandets temperatur, strømme og dybde.
5. Mål og grænser: Sæt realistiske mål for dykket og erkend dine grænser. Vær ærlig over for dig selv og dit erfaringsniveau og hvad du føler dig komfortabel med.
6. Selvtillid: Opbyg selvtillid gennem uddannelse og træning. Jo mere forberedt du føler dig, desto mere selvsikker vil du være inden dykket.

Husk, at fysisk og mental forberedelse er en kontinuerlig proces. Jo mere du træner og forbereder dig, desto mere selvsikker og afslappet vil du føle dig, når du dykker.

Hvordan reagerer jeg på nødsituationer, som f.eks. tab af dykkerpartner eller udstyr?

Reaktionen på nødsituationer under dykning er afgørende for din sikkerhed og trivsel. Her er nogle retningslinjer for at håndtere nødsituationer som tab af dykkerpartner eller udstyr:

Tab af Dykkerpartner:

(Hvis du mister din dykkermakker af syne)

1. Bevar roen: Forsøg at forblive rolig og undgå panik. En rolig tilgang vil hjælpe dig med at tænke klart og træffe fornuftige beslutninger.
2. Brug buddy-line: Hvis du bruger en buddy-line, kan det hjælpe med at opretholde forbindelsen til din makker. Prøv at følge linjen tilbage til din makker.
3. Søg omkring: Hvis du har tabt din dykkerbuddy af syne, så tag langsomme og kontrollerede cirkulære bevægelser for at forsøge at finde ham/hende. Hold øje med eventuelle signaler.
4. Stig langsomt op: Hvis du ikke kan finde din dykkerbuddy, stig langsomt op til overfladen, mens du udfører en sikker opstigning. Lad dykkerlederen eller instruktøren vide om situationen.

Tab af Udstyr:

1. Prioriter udstyr: Hvis du mister et stykke udstyr som f.eks. en finne, regulator eller maske, skal du først fokusere på at bevare roen, og din sikkerhed. Prøv at kontrollere din opdrift og træk vejret roligt.
2. Brug dit reserveudstyr: Hvis det er muligt, brug alternativt udstyr. For eksempel, hvis du taber en finne, kan du bruge den anden finne til at hjælpe med at bevæge dig.
3. Signaler til holdet: Brug håndsignaler eller kig efter dykkerbuddy’en for at signalere om situationen. Kommunikation er afgørende for at lade dit hold vide, at du har brug for assistance.
4. Bliv sammen med gruppen: Hvis du mister udstyr, er det vigtigt at blive tæt på din dykkergruppe. Hold dig tæt på din partner og hold øje med dykkerlederen eller instruktøren.
5. Giv besked: Informer dykkerlederen eller instruktøren om tabet af udstyr, når du kommer tilbage til overfladen. Dette hjælper med at sikre, at der bliver taget hånd om det.

I enhver nødsituation er det vigtigt at huske på, at din træning og forberedelse spiller en afgørende rolle. Dykkeruddannelse og øvelse i nødsituationsscenarier vil hjælpe dig med at reagere effektivt og sikre din egen og andres sikkerhed.